Mangler du inspiration til dit udendørs miljø?
Selvom sommeren ikke er så lang i Danmark, har vi alligevel behov for at skabe et herligt udemiljø, hvor vi kan nyde de dejlige danske sommerdage. Indendøre møblerer vi ofte om, skifter farve på væggene eller får nyt interiør og nye tekstiler - så hvorfor ikke prøve at skabe den samme hygge udendøre. Med Jotuns brochurer bl.a. "Ude Rummet" har vi valgt at inspirere dig til at skabe et uderum, hvor du vil trives i de dejlige sommermåneder. Se og bestil Jotuns Uderumsbrochurer
Sommeridyl
En rigtig sommeridyl er for mange hvidmalede havemøbler med tekstiler i blå og hvide nuancer. Hvis ikke du bor ved vandet, kan du skabe illusionen om det blå gennem dit farvevalg. Samtidig signalerer hvide møbler romantik, og hvis du kombinerer dette med forskelligt tilbehør som fx lyserøde pelargonier, sten du har samlet ved vandet, smukke hvide duge og romantisk porcelæn, har du skabt en afslappet atmosfære, der både er maritim og romantisk.
Frodig charme
Holder du mere af rå og naturlige omgivelser, kan du skabe en dejlig oase ved at kombinere råt træværk med skifer, sten, og grønne planter. Brug fx forskellige træsorter i mørke farver, mange grønne planter, hvide hynder, en stor hvid markedsparasol og nogle få hvide blomster - og du har skabt et frodigt og charmerende miljø, hvad enten du har skabt det i en gårdhave, eller i et område af en større have.
Urban glæde
Bor du midt i byen eller vil du skabe et moderne urbant miljø i din have - måske rundt omrkring en pool, skal du vælge mere stramme linjer, havemøbler i eksotiske træsorter eller metal, rå hvidmalede mure, hvide hynder og tilføje det hele forskellige elementer i stærke farver.
Sådan kommer du igang .........
Hent inspirationsbrochuren hos din lokale forhandler - og sæt dig hjem i din have og kig brochuren igennem. Hvilket miljø kunne du tænke dig at skabe hjemme hos dig? Skal det være romantisk, råt, urbant eller noget helt fjerde. Mulighederne er mange - se dig omkring og vælg den indretning, som passer til både dig, dit hus og din have.
I brochuren finder du ud over inspiration en trin-for-trin gennemgang af behandling/vedligeholdelse af terrasse, udemøbler, mure, fliser og træværk. Og farvekort for alle de nævnte produkter finder du hos din lokale forhandler.
God fornøjelse!