Farver er som kamæleoner – de forandrer sig med omgivelserne og med de farver, de kommer sammen med. Der kan også opstå modsætningsforhold eller kontraster mellem farver, som hver især giver specielle farveudtryk.

Kolde/varme kontraster

Farverne kan inddeles i kolde og varme farver. Den blågrønne er den mest kolde, og den rødorange er den varmeste farve. En anden virkning hos de kolde farver er, at de giver os en følelse af afstand, mens de varme har modsat virkning.

Kolde og varme kontraster

Fladekontrast
Vi tager to ens farver, som hver for sig ligger på en forskellig baggrund. De to farver kommer ikke i berøring med hinanden. Vi flytter blikket fra den ene til den anden og oplever, at farverne forandrer sig. Det, vi ser nu, er en fladekontrast. Farvefladerne er de samme, men vi oplever dem forskelligt, fordi baggrunden er forskellig. Ved en fladekontrast vurderes hver farve for sig (mod omgivelserne), og så sammenligner vi de to synsindtryk med hinanden.

Det er den samme grå farve i de to figurer

En lys grå farve ser meget mørkere ud mod en hvid baggrund.

Et mørkt hul på en lys baggrund virker mindre

Suggestiv kontrast
Et andet ord for suggestiv kontrast er efterbillede. Hvis synssansen i et tidsrum bliver for stærkt påvirket af en farve, bliver den bragt ud af ligevægt. For at modvirke dette sætter synscentret i hjernen automatisk en modreaktion i gang. Når vi så flytter blikket til en anden, helst neutral flade eller lukker øjnene, kan vi se et billede af den modsatte farve i farvecirklen.

På mindre farvefelter fremtræder også formen. Efterbilledet giver et omvendt indtryk af den oprindelige farve. Lyse farver bliver mørke, og grønne farver bliver røde eller omvendt. Efterbilledet er mindre markant for lyse og douche farver.

Se på det grønne farvefelt i ca. 15 sekunder. Flyt så blikket over til krydset. Farven, du nu ser, er den grønnes komplementærfarve.