Når du skal sammensætte farver
F-Sammensaetning Farver

Råd om farvesammensætning og boligindretning


Når man skal renovere sit hus, begynder man sjældent på helt bar bund. Huset har en bestemt stil, rummene en bestemt størrelse, og vinduerne giver mere elle mindre lys. Herudover skal du også tænke på de møbler og billeder, der reflekterer din personlighed.

Læs de forskellige punkter nedenfor igennem - de kan være nyttige, når du skal i gang med farvesammensætning og boligindretning. Prøv at gøre dig de forskellige overvejelser der nævnes, inden du går i gang med farver og maling, for det kan hindre mange fejltagelser at tænke et maleprojekt godt igennem, inden du går i gang - og det er enten, om det er et enkelt rum eller hele boligen, du skal renovere.


Harmoni & Kontrast
Ønsker du, at rummet skal være harmonisk, eller er du typen, der gerne vil eksperimentere lidt med farverne?

Blandt de mange farvekollektioner vi kan tilbyde dig, finder du fx farver, der er inspireret af det nordiske lys. Disse farver er lyse og harmoniske, og gør rummet svalt og luftigt.

Ønsker du derimod at bryde grænser skal du have fat i helt andre farver, der giver spændende kontraster, dog samtidig med, at de gerne skal skabe en helhed og balance i din bolig.
FLD-Atmosfaere

Rummets dimensioner
Hvordan ønsker du, at farverne skal virke i rummet?

Ønsker du, at rummet skal virke større, eller skal det være intimt og lunt?

Visuelt skubber lyse farver væggene ud i rummet, mens mørke farver trækker dem sammen.

Det kan give spændende effekter, når man giver væggene forskellige kontrastfarver - det giver mere liv og spænding i et rum.
FLD-Romdimension

Atmosfære & Lys
Hvilken atmosfære ønsker du i rummet? Skal det være friskt, køligt, lunt, indbydende, livligt eller roligt?

Hvor meget naturligt dagslys har rummet? Er der små eller store vinduer?
Hvilken type kunstig belysning findes der i rummet?

Lyset påvirker farverne og lyse farver i et rum med lidt dagslys vil give en god lysoplevelse i forhold til mørke farver i samme rum. Test farverne i løbet af døgnet - dagslys og kunstig belysning gør, at farverne kan ændre sig.

Vælg farver som fungerer med begge lyskilder.
FLP-Lys

Rummets placering
Hvordan er rummet placeret i forhold til dagslyset?

Vender det mod syd eller nord; sender vinduerne meget eller lidt lys ind i rummet?

Lyset er afgørende for, hvordan rummet og farverne opleves. Alt efter hvilken atmosfære man ønsker at opnå, kan lyse farver bidrage til, at et rum med lidt dagslys kan virke både større og køligere.

På samme måde kan store, lyse rum gøres lune og intime med farver i en varmere og kraftigere skala.
FLD-Romplacering

Møbler
Når man skal renovere, begynder man sjældent helt på bar bund. Boligen har en bestemt stil: rummene en bestemt størrelse, og vinduerne giver mere eller mindre lys.

Herudover kommer de møbler og andet inventar som fx billeder, der reflekterer beboernes personlighed. Alle disse faktorer er vigtige at tage med i overvejelserne, når der skal vælges nye farver til rummet.

Hvis det er farver i tekstiler, tapeter eller billeder, man ønsker at beholde, kan man med fordel benytte farvemåling for at få blandet den rigtige farve.
FLD-Mobler

Specielle elementer
Er der specielle elementer i rummet, som bør fremhæves på en bestemt måde?

Fx gipsdekorationer på loftet i en gammel lejlighed; døre som er dekorative i sig selv; lister som fremhæver vinduerne og gør gardiner overflødige, eller er der andet, der sætter sit præg på rummet?

Enkelte farver vil fremhæve elementerne bedre end andre, og ofte vil de forskellige elementer kræve, at farvevalget tager sit udgangspunkt i disse.

Gælder det gamle huse kan historiske farvepaletter give dig de farver, du har brug for.
FLD-Speciel


Dekorative Teknikker
Brug af dekorative maleteknikker giver forskellige effekter og sætter dit personlige præg på rummene.
Lasering giver et roligt og spændende indtryk og egner sig godt til træværk.

Svampeteknik giver væggen dybde med de forskellige farvenuancer.

Skabelonmaling egner sig godt som afslutning under loftet, midt på væggen eller som en gulvdekoration.

Flammeteknik og stolpeteknik gør væggene levende og egner sig specielt godt i en kombination, hvor der er træ på dele af væggen eller til "spejleffekter".
FLD-Dekorativ Teknik
Send siden Tilføj til favoritter  
© Copyright 2012 Jotun. All rights reserved.