Jotun Trends: Elegante effekter
M_Elegante Effekter 02

Elegante effekter med mat og blank maling


Maling kan fås med forskellige glansgrader. Til store flader har det længe været populært at bruge mat og halvmat maling. Brug af forskellige glansgrader for maling i et og samme rum skaber variationer og en helhed, der er unik.

Brug af samme farve, men med forskellig glansgrad, skaber en overraskende lækker variation i overfladen, siger Jotuns farvechef Lisbeth Larsen. Malet på store flader bliver effekten let synlig og meget elegant, forklarer Lisbeth Larsen videre.

Maling med glans er traditionelt kun blevet brugt til dekorering af små flader for at fremhæve vindueskarme, lister og bjælker i loftet. – Hvad med at male et felt midt på væggen med glans 80 på en baggrund med glans 10, eller over hele endevæggen i rummet? Eller hvad med at male en gammel kommode i glans 80 og sætte den op mod en væg med glans 10? En kontrast som både er spændende og elegant. Vi tror, at efterspørgslen efter den blanke maling med høj glansgrad kommer til at stige.

Jotun har maling med forskellige glansgrader. Glansgraden måles efter, hvor meget lys den enkelte maling reflekterer i procent. Malinger med glans helt op til 10 regnes som mat maling, ved glans fra 10 og op til 25 hedder malingen silkemat, ved glans fra 25 og op til 80 regnes den som halvblank. Maling, der indeholder glans fra 80 og opefter regnes som blank. Maling med glans 90 kaldes normalt emaljelak eller højglans. Jotun producerer maling i et bredt udvalg inden for de forskellige kategorier.
Send siden Tilføj til favoritter  
© Copyright 2012 Jotun. All rights reserved.